Enetimer online (eller i Stockholm)

Har du brug for sprogundervisning i din egen takt og med fokus på dét indhold, som netop du har behov for? Så er 1:1 svenskundervisning hos svenskdansk.nu måske det rigtige valg.

Jeg skræddersyr indholdet sammen med dig, så det kommer til at svare til dit niveau og dit behov. Derfor kan et forløb hos mig se vidt forskelligt ud, afhængig af hvem du er. Her er et par forslag, til hvad du kan bruge et forløb til:

  • Intensivforløb med fokus på udtale. Det kan være gavnligt, især hvis du har haft længere kontakt med det svenske sprog, men udtalen stadig driller.
  • Arbejdsrelateret svensk til din branche. Afhængig af dit job er det måske et meget specifikt område af sproget, du har brug for at mestre. 
  • Forløb i skriftlig svensk. Du skriver opgaver og vi gennemgår dem sammen og kigger på formuleringer, stavetips og grammatik. Skriftlig fremstilling er generelt en god måde at få tempoet lidt ned, så du når at tænke over formuleringer og ordvalg, også selvom du måske ikke som sådan har brug for at kunne skrive.
  • Allround-forløb. Måske har du brug for at lære lidt af det hele: både ordforråd, udtale og lidt grammatik.

1:1 sprogundervisning i svensk via Zoom, Teams eller Skype

Jeg holder oftest enetimer i svensk som videomøder via Zoom. Det er nemt at bruge og du behøver ikke at installere noget. Men har I for eksempel Teams på arbejdspladsen og I gerne vil have vores undervisningsmøder i dette system, fungerer det som udgangspunkt også. Overordnet er jeg fleksibel og meget åben for at finde den teknikløsning, der passer bedst til netop din eller jeres situation.

Enetimer i Stockholm

Hvis du befinder dig i Stockholm kan vi også mødes på fx. din arbejdsplads. Det gælder for områderne Innerstaden, Nacka samt Värmdö. 

Hvad skal du investere?

Enetimer ligger på 840 SEK inklusive moms per lektion på 60 min.  

Dette er inklusive undervisningsmaterialer samt min forberedelsestid.

I tvivl? Så er du velkommen til at få en gratis online prøvelektion før du træffer den endelige beslutning.

Send mig en mail på elin@svenskdansk.nu, så finder vi sammen ud af hvad du har brug for.